3 tips til opbevaring af mad på campingturen

0

Campingferie er en dejlig, primitiv ferieform, der giver dig mulighed for at nyde naturen og komme tæt på din familie og dine naboer. Mange aftener på campingture foregår med en øl eller et glas vin i teltet eller forteltet, og der er noget enormt hyggeligt over den måde at holde ferie på. Men der kan være én udfordring forbundet med campingferier – mad. For hvordan opbevarer man mad på sin campingtur, så den ikke bliver dårlig? Og hvilken mad kan man tage med? Vi har samlet en håndfuld tips til dig her.

Køleskab til campingvognen

Hvis du har campingvogn, er du i den heldige situation, at den kan kobles til strøm. Det betyder, at du kan installere et køleskab helt som derhjemme til opbevaring af din mad. Der findes masser af butikker både fysisk og online, der forhandler køleskabe til campingvogne, så find en model, der passer til din vogn og dit behov. Det er begrænset, hvor stort et køleskab til en campingvogn kan være, så overvej at handle ind løbende eller at tage tørvarer med, der kan opbevares udenfor køleskabet.

Køleboks

Hvis du ynder at campere i telt, så er det pludselig lidt sværere at opbevare maden, så den holder sig frisk. På nogle campingpladser kan man bruge eller leje køleplads i fælleskøkkenerne, men ellers er mulighederne begrænset til en god køleboks med køleelementer. Sørg for at købe en boks af god kvalitet, der lukker helt tæt og holder længe på kulden. Derudover kan du medbringe ting som pasta, ris, brød og ting på glas og konserves, der holder længe.

Flamingokasse

En flamingokasse kan til nøds bruges i stedet for en køleboks, men den isolerer ikke lige så godt som en køleboks af god kvalitet. Maden holder altså ikke lige så længe.

Share.

About Author